Vindstyrke – Beaufortskalaen (Sådan måles vindhastighed)

Beaufortskalaen bruges til at måle vindhastighed.
Skalaen går fra 1 til 12 i vindstyrke, som kaldes:

• Stille
• Næsten stille
• Svag vind
• Let vind
• Frisk vind
• Jævn vind
• Hård vind
• Stiv kuling
• Hård kuling
• Stormende kuling
• Storm
• Stærk storm
• Orkan

Vindstyrke måles i meter per sekund, knob og kilometer i timen.
Herunder kan du se vindstyrke efter Beaufortskalaen:

Vindstyrke	m/s	Knob	Betegnelse	På land	På vand
12	>32,6	>63	Orkan	Voldsomme ødelæggelser	Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt
11	28,5-32,6	56-63	Stærk storm	Talrige ødelæggelser	Umådeligt høje bølger – havet dækket af hvide skumflager – sigten forringet
10	24,5-28,4	48-55	Storm	Træer rives op med rode, betydelige skader på huse	Meget høje bølger – næsten hvid overflade -skumsprøjt påvirker udsigten
9	20,8-24,4	41-47	Stormende kuling	Store grene knækkes – tagsten blæser ned	Høje bølger, hvor toppen vælter over – skumsprøjt kan påvirke sigten
8	17,2-20,7	34-40	Hård kuling	Kviste og grene brækkes af – besværligt at gå mod vinden	Ret høje, lange bølger bølgekammen brydes til skumsprøjt
7	13,9-17,1	28-33	Stiv kuling	Større træer bevæger sig – trættende at gå mod vinden	Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning
6	10,8-13,8	22-27	Hård vind	Store grene bevæger sig	Store bølger – hvide skumtoppe overalt
5	8,0-10,7	17-21	Frisk vind	Små løvtræer svajer lidt	Middelstore langagtigebølger med mange skumtoppe, evt. skumsprøjt
4	5,5-7,9	11-16	Jævn vind	Støv og papir løftes – kviste og mindre grene bevæger sig	Mindre bølger med hyppige skumtoppe
3	3,4-5,4	7-10	Let vind	Blade og små kviste bevæger sig. Vimpler løftes	Småbølger, hvor toppe brydes, glasagtigt skum
2	1,6-3,3	4-6	Svag vind	Små blade bevæger sig	Ganske korte småbølger, som ikke brydes
1	0,3-1,5	1-3	Næsten stille	Røgen viser netop vindens retning	Små krusninger uden skum
0	0,0-0,2	<1	Stille	Røg stiger lige op	Havet er spejlblankt

Måle Vindhastighed

At måle vindhastighed er en ting, noget helt andet er hvordan det udtrykkes.
Vindstyrke måles i almindelig tale i meter per sekund, men følger du diverse sejlere på YouTube vil du altid høre dem sige knob.
Beaufortskalaen bruges mest af metrologer, men i stedet for at sige vindstyrke 10 bruger vi ordet Storm efterfulgt af vindstød op til eksempelvis Orkanstyrke.

Vindstyrke 10 blæser altså i dette filfælde ca. 24,5-28,4 meter per sekund, med vindstød over 32 meter per sekund.

Vindstyrke

Men et tal gør ikke meget for hvordan f.eks. vindstyrke 10 føles, derfor er der også en beskrivelse i Beaufortskalaen.
F.eks. beskrives en storm på denne måde “Træer rives op med rode, betydelige skader på huse og Meget høje bølger – næsten hvid overflade -skumsprøjt påvirker udsigten”.

Vi oplever de stærkeste storme i efteråret, specielt November, selv om de værste orkaner vi har oplevet har været i vintermånederne. Stormene er ikke kun farlige de er også med til at flytte vandet rundt i f.eks de danske fjorde og afhjælpe iltsvind.

Orkan i Danmark

Orkaner er relativt sjældne i Danmark, men kraftige storme forekommer med jævne mellemrum. For at en storm kan klassificeres som en orkan, skal vindhastigheden nå mindst 32,7 m/s (117,72 km/t). Sådanne vindhastigheder ses sjældent i Danmark.

I løbet af de sidste 100 år har Danmark kun oplevet et fåtal af egentlige orkaner.
De mest kendte tilfælde er orkanen i december 1999 (7 døde i Danmark) og orkanen i oktober 1981, som forårsagede omfattende skader og medførte vindhastigheder over orkanstyrke.

Selvom Danmark ligger langt fra de tropiske områder, hvor egentlige orkaner (som de i Atlanten eller Stillehavet) dannes, kan landet blive påvirket af meget kraftige lavtrykssystemer, der kan producere vindstyrker tæt på orkanstyrke.

Saffir-Simpson-skalaen

Orkanskalaen fra 1 til 5, også kendt som Saffir-Simpson-skalaen, bruges til at klassificere tropiske orkaner baseret på deres maksimale vedvarende vindhastigheder. Denne skala vurderer orkanernes potentielle ødelæggelse og skader på bygninger og infrastruktur. Her er en oversigt over de fem kategorier:

Kategori 1 (Let orkan):

• Vindhastighed: 33-42 m/s (119-153 km/t)
• Potentielle skader: Mindre skader på bygninger. Nedbrudte træer og grene kan blokere veje, og svagere konstruktioner kan blive beskadiget. Strømudfald kan forekomme.

Kategori 2 (Moderat orkan):

• Vindhastighed: 43-49 m/s (154-177 km/t)
• Potentielle skader: Betydelige skader på tag, vinduer og døre. Træer vælter nemt, og mange strømafbrydelser kan vare flere dage til uger.

Kategori 3 (Stærk orkan):

• Vindhastighed: 50-58 m/s (178-208 km/t)
• Potentielle skader: Store skader på velbyggede huse. Elektricitet og vandforsyning kan blive afbrudt i flere uger. Risiko for oversvømmelser stiger.

Kategori 4 (Meget stærk orkan):

• Vindhastighed: 59-69 m/s (209-251 km/t)
• Potentielle skader: Alvorlige skader på bygninger, hvor dele af tag og vægge kan kollapse. Massivt træfald og længerevarende strømafbrydelser. Mange områder kan være ubeboelige i uger eller måneder.

Kategori 5 (Katastrofal orkan):

• Vindhastighed: 70 m/s og højere (252 km/t og mere)
• Potentielle skader: Total ødelæggelse af mange bygninger. Kollaps af tagkonstruktioner og vægge. Store oversvømmelser i lavtliggende områder, og infrastrukturen kan tage måneder eller længere tid at genoprette.

Skalaen fokuserer primært på vindhastigheder og deres potentielle skader, men tager ikke hensyn til faktorer som stormflod, nedbør eller varigheden af orkanen, som også kan være afgørende for de samlede ødelæggelser.