Rav med Insekter

Rav med insekter (indkapslede dyr eller plantedele) samt ravsmykker; – er at betragte som “danefæ” og indbringer en findeløn.
Danefæ er national ejendom og er ifølge Jyske Lov fra 1241 en betegnelse herreløst gods “Hvad ingen ejer, det ejer kongen“.

Hvis fundet af f.eks et stykke rav med et insekt inkluderet indrages, betales finderen en pæn danefægodtgørelse der indbefatter genstandens salgsmæssige ravværdi incl. vægt.

Insekter i rav

Rav med insekter, ofte kaldet “insekter i rav”, er et fascinerende naturfænomen, hvor små organismer som insekter, edderkopper, eller endda små planter bliver fanget i harpiks fra træer og derefter bevaret i millioner af år. Rav er faktisk fossiliseret harpiks fra gamle træer, og det mest kendte rav med insekter stammer fra den eocæne periode, som er omkring 40-60 millioner år siden.

Når et insekt lander på frisk, klistret harpiks, kan det hurtigt blive fanget. Hvis harpiksen fortsætter med at flyde og dække insektet fuldstændigt, bliver det forseglet og beskyttet mod nedbrydning. Over tid bliver harpiksen begravet under sediment og udsættes for varme og tryk, som omdanner den til rav.

Disse indkapslede insekter giver forskere et utroligt indblik i forhistorisk liv. Ved at studere insekterne og andre organismer i rav kan forskere få information om miljøet, økosystemerne og evolutionen fra den tid. Det er som en tidskapsel, der bevarer detaljerne om livet fra millioner af år siden.

Rav med insekter findes i mange områder, men noget af det mest kendte kommer fra Østersøområdet, især omkring Østpreussen (nutidens Kaliningrad, Rusland), som har været kendt for sin rige ravforekomst.

Rav med insekter er specielt interessant

Anvendelsen af rav med insekter og generelt rav som smykkemateriale, begyndte samtidig med rensdyrjægernes kolonisation af Sydskandinavien i slutningen af istiden.
Fra Hamburg-kulturen foreligger bl.a. en gennemboret ravskive fundet på bobladsen Meindorf ved Hamburg.

Aflange, klumpede hængesmykker, ofte med boret eller indridset ornamentik, optræder bl.a. på Maglemose- og Ærtebøllebopladser 9000-4000 før Kristi fødsel.

Men også senere kulturperioder, som bronzealder, jernalder og vikingetid har i betydeligt omfang benyttet rav til både brugskunst og smykker.

Blandt de mange eksempler på opskyllet forarbejdet rav der i de senere år er fundet på kyststrækningen mellem Skallingen i syd og Nymindegab i nord kan nævnes: ravfigurer, ravperler, ravsmykker, ravknapper og andre brugsting af rav, som f.eks. en terning, samt rav med insekter inkluderet.

Afleveres til Nationalmuseet

Alle disse forarbejdede genstande af rav er generelt at betegne som danefæ (national ejendom), og skal derfor registreres af det lokale museum, således, at det pågældende fund kan være med til, at illustrere tidligere kulturers brug af rav til forskellige formål.

Fund skal registreres og eventuelt afleveres til Nationalmuseet
Med lidt held kan du blive kreditteret som finder, så ud over den udbetalte godtgørelse, får du altså også æren.

Findeløn for danefæ?

Finderen af har ifølge lov af 1752 krav på at ”nyde efter dets værd fuldkommen betaling”, svarende til dets værdi i handel og vandel.
Nationalmuseet statistik over udbetaling af findeløn også kaldet danefægodtgørelse, de seneste 5 år:

Udbetalingsår	Millioner Kr.
2022	6,20
2021	6,26
2020	8,06
2019	4,95
2018	7,68

Hvornår er noget danefæ?

Genstande fra fortiden, der kommer til veje som jordfund i Danmark, og som er forarbejdet af ædelt metal eller i øvrigt er af kulturhistorisk værdi, herunder mønter. Den, der finder eller får det i sin besiddelse, skal aflevere det, idet fundet tilhører staten.
*Kilde Nationalmuseet

Når det kommer til Rav-fæ, er det typisk kun rav med inklusion.

Hvad skal man gøre?

Du skal i første omgang henvende dig på dit lokale museum.
Det er dit lokale museum, der skal tage imod dit fund og kontakte Nationalmuseet.
Bor du i Københavnsområdet er Nationalmusset dit lokale museum.

Hvorfor hedder det danefæ?

Danefæ betyder dødt, dvs. herreløst gods, og hedder ifølge Jyske Lov fra 1241, at: „Hvad ingen ejer, det ejer kongen“.
Princippet er det samme i dag, dog med den forskel, at finder man skatte fra fortiden, så er det statens ejendom, og det er Nationalmuseet, som står for udøvelsen af Danefæbestemmelserne.

Ifølge Folketingets revision af Museumsloven i 1989 skal danske naturhistoriske jordfund af “enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig værdi“, gjort efter 1. januar 1990, tilbydes staten som ejendom.