Iltsvind i Danske Farvande

2024 har næststørste iltsvind nogensinde i de indre danske farvande.
Nye målinger viser det største iltsvind i 22 år i de danske farvande.

Det samlede areal med iltsvind er nu på 11.000 kvadratkilometer, og der er konstateret kraftigt iltsvind – hvilket er mindre end 2 milligram ilt pr. liter vand – med et samlet areal på størrelse med Lolland-Falster.
Det er så kraftigt, at det er umuligt for dyr at leve i vandet.

Ikke siden 2002 har iltsvindet været så højt. Målingerne viser en markant forværring i forhold til 2023, som ellers viste det højeste niveau i 21 år!

Iltsvind opstår under følgende betingelser

Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden og byerne.

I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer.
Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes, og i denne proces forbruger algerne ilt.
Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt. Varme forstærker processen.

Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.
Det varer også ved, selvom temperaturen falder, alt efter hvor meget vandlagene blandes af blæst og bølger, og hvor meget iltfattigt slam, der har samlet sig på bunden.

Rammer ofte de danske kyster i foråret, men specielt i sensommeren.

I hele eller dele af disse farvande, står det særligt slemt til:

• Limfjorden
• Mariagerfjord
• Knebelvig og Kaløvig ved Aarhus
• Det sydlige Lillebælt
• Områder i det nordlige Bælthav
• Haderslev Fjord
• Aabenraa Fjord
• Flensborg Fjord
• Dele af Femern Bælt
• Dele af Smålandsfarvandet
• Arkona-bassin i Østersøen vest for Bornholm
• Den vestlige del Hesselø Bugt lige nord for Sjælland

Kilde: DEC rapport 2024

Høj varme og lav vind sætter turbo på!

Siden DMI begyndte at indsamle satellitdata for havets overfladetemperatur for cirka 40 år siden, er den i Danmark steget med mellem 1,5 og 2,0 grader.

Der er en række faktorer, der spiller ind, når ilten forsvinder i havet. Langt den største synder er de næringsstoffer, der bliver ledt ud i havet. Det danner nemlig optimale livsvilkår for alger, som udover at få vandet til at grumse til, forbruger af havets ilt, når de døde alger nedbrydes. Og dermed ikke efterlader ilt til resten af livet i vandet.

Det særligt høje iltsvind i 2024 er forårsaget af flere ting.

Der har været forholdsvis høje temperaturer.
Det vil ikke i sig selv være et problem, hvis der var en tilstrækkelig tilførsel af ilt.
Det kræver noget vind, at få transporteret ilt ned i bundvandet, og det har vi ikke haft så meget af i år som sidste år

– Og det ser faktisk ud til, at den øgede temperatur forværrer effekterne af næringsstofforurening.
Det er vurderingen fra Karen Timmermann, der er professor i kystøkologi ved DTU Aqua.

5 Ting vi kan gøre for at forebygge og afhjælpe Iltsvind

Lige nu har vi brug for efterårs storm til at flytte rundt på vandmasserne, men endnu mere har vi brug for, at der bliver indført tiltag der afhjælper problemet fremadrettet.

For at undgå iltsvind i de danske farvande er det nødvendigt at fokusere på både forebyggelse og afbødning af de faktorer, der bidrager til problemet. Iltsvind opstår, når iltindholdet i vandet falder til et niveau, hvor mange vandlevende organismer får svært ved at overleve. Her er nogle tiltag, der kan hjælpe med at reducere risikoen for iltsvind:

1. Reducere udledningen af næringsstoffer (særligt kvælstof og fosfor)

• Landbrugspraksis: Begrænse brugen af gødning i landbruget og optimere gødningsplanlægning for at undgå overudvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.
• Oprettelse af vådområder: Vådområder kan fungere som naturlige filtre, der reducerer mængden af kvælstof og fosfor, der ender i vandløb og havet.
• Grønne teknologier i industrien: Implementering af mere miljøvenlige produktionsprocesser, der reducerer udledningen af næringsstoffer og affaldsstoffer i vandet.

2. Genopretning af naturlige habitater

• Eelgræs og tangskove: Genplantning af tang- og ålegræsenge kan hjælpe med at binde næringsstoffer og skabe ilt gennem fotosyntese. Disse levesteder forbedrer desuden den biologiske mangfoldighed.
• Ålegræsenge: Disse kan bremse erosion og give levesteder for en række marine organismer, hvilket forbedrer vandkvaliteten.

3. Forbedre spildevandshåndtering

• Effektive rensningsanlæg: Det er vigtigt at sikre, at både offentlige og private rensningsanlæg er effektive og opgraderede, så de kan fjerne næringsstoffer som kvælstof og fosfor fra spildevand, før det udledes i havet.
• Separering af regn- og spildevand: Ved at adskille regnvand fra spildevandssystemerne kan man mindske risikoen for overløb af urenset spildevand til vandmiljøet under kraftige regnskyl.

4. Øget overvågning og forskning

• Monitorering af vandkvalitet: Ved at overvåge iltindholdet og næringsstofniveauerne i vandet kan myndigheder hurtigt reagere på begyndende iltsvind.
• Forskning i klimaændringernes indflydelse: Klimaændringer påvirker temperaturer og strømme i havene. At forstå disse mekanismer kan hjælpe med at udvikle bedre strategier for at imødegå iltsvind.

5. Bæredygtig fiskeri og opdræt

• Bæredygtige metoder: At bruge mere bæredygtige fiskerimetoder, der mindsker forstyrrelser af havbundens økosystemer, kan hjælpe med at forhindre iltsvind.
• Opdræt af muslinger og østers: Disse organismer filtrerer vandet og kan reducere mængden af organisk materiale, som forbruger ilt under nedbrydning.