Rav & jet

Rav (succinit), hærdnet, fossil harpiks fra Tertiærtidens nåleskove. - Rav har en harpiksagtig fedtglans og er sammensat af cirka 78% kulstof, 11% ilt og 10% brint samt lidt svovl.

Betydelige forekomster kendes fra tidlige oligocæne havaflejringer i Litaunen. Rav antages at være dannet i skove i Østersøområdet og herfra skyllet ud i havet i Oligocæn. - Den væsentligste del af ravet ved de danske kyster formodes således, at stamme fra området ud til Østersøen.


54 gram små stykker rav og ravgrus solgt af
finder for 270 kr.

Rav er ført til Sydskandinavien med bl.a. istidens gletschere og aflejret i bl.a. Vesterhavet, hvor det findes opskyllet på kysten, når både strøm- og tidevandsforhold har muliggør det.

I ravhandelen skelnes der mellem forskellige farvenuancer og grader af gennemsigtighed. - Rav er ofte revnet og uklar på grund af skader og luftblærer, derfor skal den bedste / fineste kvalitet være helt gennemsigtig uden slørede partier med urenheder.


61 gram rav fordelt på 2 stykker

Jet ('jæt) kaldtes tidligere for "sort rav" idet den bortset fra sin kulsorte farve har næsten samme beskaffenhed som almindelig rav. - Jet findes da også de samme steder på vore strande, hvor vi også finder ravet. - Slibes jet får man en smuk blank dybsort smykkesten, der er meget velegnet til indfatning i f.eks. sølv. - Jet er en variant af stenkul og kan ligesom rav brænde.


Blåt rav fra Indonesien. Foto: Jørgen Jensen - jorgen.ravjyden2@gmail.com

Jet er sort som kul og har en dyb glansfuld, silkeagtig, sort, mellemblank overflade, der minder meget om ravets polerede overflade. – Ofte forveksles jet med den sorte anthrasit, der findes i stort tal på stranden, men som synligt adskiller sig fra jet ved, at være både glat, lagdelt og nemt går i stykker, hvorimod jet er mere kantet, blød og varm som rav; og slår man jet mod tænderne lyder det også ligesom rav. Flækkes jet ved hjælp af f.eks. en strandsten opstår der blanke glasagtige brudflader, der gør den særdeles velegnet til smykkefremstilling, således, som Bjarke Holtzmann i Ravhuset Hennebjerg praktiserer det.


Jet - fundet af Heidi Sandal, 2017

Supplerende oplysninger ved
historiker & naturguide
Gert Ravn – Tlf.:75 27 19 15 / 23 84 84 24
gert-ravn@mail.dk / www.ravjagt.dk